Værdier

Værdigrundlag:

 

 

 

I henhold til vore vedtægter er foreningens formål:

  1. At give børn, unge og voksne mulighed for virksom og kammeratlig samvær med jævnaldrende i deres fritid.
  2. At virke til gavn for dansesporten samt at varetage medlemmernes interesser over for myndighederne og i organisationerne under Danmarks Sportsdanser-forbund.

 

For at leve op til foreningens formål er der selvfølgelig nogle spilleregler, som vi alle såvel danser, trænere som bestyrelsesmedlemmer er forpligtiget til at følge.

I STS tolereres mobning ikke, hverken direkte, pr. SMS eller pr. E-mail. Såfremt bestyrelsen kommer i besiddelse af dokumentation for mobning, gives der kun advarsel første gang. Sker det en gang mere, vil mobberen blive udelukket fra danseskolen for 4 undervisningsgange.

 

Yderligere tilfælde vil medføre udelukkelse fra alt undervisning i den resterende sæson. Men det vigtigste er, at danserne deltager for at glæde sig selv og ikke for at glæde forældre eller træner. Der er også derfor at vi alle skal støtte og opmunter alle børn og unge i træning og konkurrence - ikke bare vores egne.

 

Med venlig hilsen

 

Bestyrelsen.

 

 

Spilleregler for dansere & forældre i STS

 

  • Gør altid dit bedste!
  • Vis værdighed både ved sejr og nederlag.
  • Respektér andre udøveres talent, potentiale og dygtighed.
  • Undgå brug af nedsættende tale og skældsord i forhold til alle dansere, men vis respekt over for alle, både klubkammerater og konkurrenter.
  • Samarbejd åbent og ærligt med dine trænere og andre, som støtter dig.
  • Tag selv hovedansvaret for din idrætslige udvikling og præstationer.
  • Bevar en høj standard for din personlige opførsel i og uden for
  • konkurrence.
  • Acceptér aldrig truende og voldelig adfærd!
  • Vis respekt og vær åben og ærlig i forhold til de trænere og ledere, som har ansvar for dig.
  • Opfør dig over for andre, som du selv gerne vil have, at de opfører sig over for dig.

 

Spilleregler for trænere i STS

 

  • Behandl alle udøvere individuelt og på udøverens præmisser!
  • Sørg for, at træning og konkurrencer er passende i forhold til udøverens alder, erfaring, talent og modenhed.
  • Inddrag udøverne i beslutninger, som berører dem, og lær den enkelte udøver at tage sin del af ansvaret for sin opførsel og idrætslige udvikling.
  • Vær fair, omsorgsfuld og ærlig over for udøveren.
  • Giv konstruktiv kritik og undgå overdreven negativ kritik.
  • Prioritér altid dine udøveres helbred og undgå, at de udsættes for unød-vendige helbredsrisici.
  • Vis interesse og omsorg for syge og skadede udøvere.
  • Søg samarbejde med andre trænere og specialister, hvor det tjener udøveren.
  • Anerkend udøverens ret til at modtage råd og vejledning fra andre trænere.
  • Acceptér aldrig truende og voldelig adfærd.
  • Bevar en høj standard for din personlige opførsel i og uden for konkurrence.
  • Vær opmærksom på din betydning som rollemodel.
  • Behandl alle udøvere ligeværdigt - uafhængigt af køn, race, etnisk, politisk og religiøst tilhørsforhold samt seksuel orientering.
  • Udnyt aldrig din virksomhed som træner til at fremme egne interesser på bekostning af udøvernes og/eller idrættens interesser.

 

Spilleregler for bestyrelsen i STS

 

  • Værn om organisationens legitimitet og dens åbenhed og demokratiske værdier.
  • Påtag dig ansvaret for, at de formelle og etiske normer efterleves i hele organisationen!
  • Behandl alle idrættens aktører som ligeværdige - uafhængigt af køn, race, etnisk, politisk og religiøst tilhørsforhold samt seksuel orientering.
  • Inddrag så vidt muligt medlemmer i beslutningerne.
  • Bevar en høj standard for din personlige opførsel i og uden for idrætten.
  • Løs tvister retfærdigt og omgående i overensstemmelse med organisationens regler og procedurer.
  • Vær opmærksom på og tag dit retlige ansvar alvorligt.
  • Administrer idrætten efter økonomisk holdbare principper.
  • Udnyt aldrig din virksomhed som leder eller ansat til at fremme egne interesser på bekostning af organisationens interesser.